konversationer.dk

Vi er midt i et paradigmeskifte. Altså en ændring i tidsånden.

De seneste tre-fire årtier har handlet om selvrealisering, identitetsudvikling, narcissisme og sågar personlig branding.

Nu peger nålen i stedet i retning af fællesskab, samhørighed og eksistensberettigelse. Den moderne samfundsborger spørger: ”Hvordan kan jeg være med til at skabe noget, der giver mening for andre end mig selv?”

Det lyder måske lidt frelst, men det er egentlig ganske oplagt, at vi nu styrer mod større fælles ansvarlighed. Vi er ramt af indtil flere globale kriser - økonomiske og miljømæssige - og det er gået op for de fleste, at vi ikke kan fortsætte som hidtil.

Farvel egofest

Sociologen Emilia van Hauen udkom i foråret med bogen Farvel egofest - og goddag til formål og fællesskaber. Hun taler om ”co-creation”: At vi nu har lyst til at skabe noget i fællesskab med andre – og gerne med globalt sigte, hvor vi flytter hele menneskeheden. I den proces frigives enorme mængder kreativitet, forklarer van Hauen. Og når menneskeheden først erfarer, hvor meget vi egentlig kan løfte i flok, tager tingene for alvor fart.

”Co-creation” udmønter sig fx i den udstrakte vidensdeling, der netop nu foregår på nettet. Det tegner sig i fornyet engagement i miljøet, 3. Verden og den der snigende fornemmelse af, at vi faktisk kan gøre en forskel. Og ja, klimaet er en mega trend i den her megatrend - så det får sit helt eget nummer. I næste uge. Her og nu skal det handle om nogle af de andre udtryk for vores nyfundne fælles ansvarlighed. Og hvordan det egentlig påvirker erhvervslivet og forbruget.

Farvel forbrugsfest

Vi har i løbet af ganske kort tid bevæget os fra et stort og meget lystbetonet forbrug til et noget lavere, mere ansvarligt forbrug. Man kan forestille sig, at vi simpelthen er ramt af kollektiv materialismeforstoppelse. Vi mangler ikke noget. Luksusvarer som Louis Vuitton-tasker og Gucci-bælter er på rekordtid gået fra hot til absolut not. Det er ikke smart at flashe sit (over)forbrug.

Men selv under finanskrise og stagnerende forbrug er der faktisk en varegruppe, der er vokset med 32%: Fairtradeprodukterne rundede i 2008 382 mio. kr. i omsætning alene i Danmark. Her kan man ofte læse på selve produktet om de bønder, der har gavn af det ansvarlige indkøb - og på den måde får kaffen/chokoladen/risene pludselig indhold og mening. Sortimentet af fairtradevarer udvides hver uge, og potentialet er efter sigende enormt.

Den nye forbrugerbevidsthed stiller krav til producenterne, men heldigvis har de fleste større, danske virksomheder tyvstartet for flere år siden …

Corporate Social Responsibility (CSR) har smidt bleen

En virksomhed skal udvise social ansvarlighed - og det skal udformes, så godheden kan måles og afrapporteres i et CSR-regnskab. Det er nemlig en god forretning. Det lærte amerikanerne os for længe siden.

Derfor har vi de senere år set en hel del firmaer indgå partnerskaber med velgørende organisationer; Red Barnet og Kræftens Bekæmpelse er blandt de mest populære partnere. Men hvorfor ikke starte egne projekter i stedet for blot at håbe på, at andres gode image smitter af? Især firmaer, der har haft nogle udfordringer med imaget, er langt fremme i den tankegang.

Jo værre image, jo større CSR-pakke, fristes man til at sige.

Hos Arla fx opererer man med en ”Code of conduct”, som favner alt fra menneskerettigheder til fødevaresikkerhed. På hjemmesiden kan man downloade det digre værk, CSR-rapporten ”vores ansvar”, hvor Arla fremlægger resultatet af de pæne hensigter. Ord, ord og atter ord. Og selv om der sikkert er masser af handling bag, er der næppe mange, der finder ud af, hvad det egentlig er, Arla gør så godt.

Anderledes hands-on er det lille økologiske mejeri Øllingegaards præsentation af deres projekt i det østlige Cambodja, hvor de støtter 800 fattige bondefamilier gennem undervisning i jordbrug og dyreavl. Det er meget let at forstå - og langt mere vedkommende. Haps. Den kommer lige ned i indkøbskurven.

Handlinger vejer tungere end ord

Forpligtende er også Coops tilgang. Her er et helt program for ansvarlighed, og alle kan følge, hvor tæt Coop er på at nå de 40 mål, der er opstillet.

”Vi vil indsamle mindst 30 mio. kr. til vores humanitære samarbejdspartnere.”

”Vi vil fordoble salget af fairtradevarer”. Osv. Men Coop forsømmer helt at demonstrere, hvad det hele egentlig gavner, og derfor lugter også dette projekt af managementstrategi og skrivebordsvision.

Hos Danske Bank, der som bekendt arbejder på højtryk med imaget, hedder det Samfundsengagement. På hjemmesiden forklarer man, at bankfolkene vil gøre det, de er bedst til - på en bæredygtig og socialt ansvarlig måde. Det spænder lige fra lettere adgang til banken for handicappede, flere kvindelige ledere og til en målsætning om at blive CO2-neutral i alle enheder inden december 2009.

Det er efterrationalisering, og derfor skal Danske Bank arbejde hårdere for at fremstå troværdig i sit samfundsengagement. Den nye, ansvarlige investeringsstrategi hjælper dog lidt på vej.

Hos andelskassen Merkur er ansvarlighed hele forretningsideen, og den 26-årige hippiebank har nu fået vind i sejlene. Merkur er simpelthen bygget på engagement i omverdenen. Her kan man investere i etisk screenede aktier, yde mikrolån til verdens fattigste eller lade 1,5% af forretningen på indlånskontoen gå til en velgørende organisation som Red Barnet, Verdensnaturfonden o.lign. Der er endnu blot 14.000 kunder - men der kommer næsten 2000 nye kunder om året. Tænk, at man sammen med sin bank (!) kan ændre verden …

Sammen ved vi alting

Vi deler viden med hinanden som aldrig før - det er en anden form for co-creation, eller ”samskabelse”. Wikipedia er modereksemplet. Mere end 10 mio. forfattere har skabt et opslagsværk med mere end 18 mio. sider. Ingen lønnet redaktion kunne have præsteret det samme.

iPhone er baseret på samme co-creation princip: Først betaler dine kunder en formue for dit produkt - så udvikler de selv ny software til det. Ganske gratis.

Og alt bliver anmeldt i co-creation-kulturen: Skønhedsprodukter, babyartikler, service, lærere, biler og overnatningsmuligheder på lufthavnenes bænke. Forbrugerne læser med - med voksende interesse. For nu kan du snart differentiere mellem anmelderne: Altså vælge den anmelder, der ligner dig selv: Single mand 25/ Familie med 3 børn husstandsindkomst 600.000+ … Så bliver anbefalingen/ frarådelsen pludselig ret kvalificeret.

Med en iPhone i hånden kan du endda få anmeldelsen i supermarkedet. Av.

Læg lige forretningsplanen på nettet, frk. Nielsen

Den store fordel ved co-creation for erhvervslivet opstår, hvis vi er i stand til at udnytte fællesskabets kolossale kreative ressourcer. Tænk på al den kvalificerede innovation, man nu pludselig får ganske gratis, hvis man åbner sin virksomhed.

Hos Virgin er der frit slag for iværksættere; de kan diskutere (bæredygtige) ideer med hinanden på entrepreneur-sitet og spørge Richard Branson til råds. Han publicerer så videosvarene i sin blog. Mon ikke både udviklings- og personalerekrutteringen kigger med?

Forbrugeranalyser foregår fra minut til minut. Ikke for erhvervslivets skyld, men for hinandens. Det er en sidegevinst, at kokken samme aften kan læse på aok, hvordan dagens ret egentlig smagte, og hotellet kan se, om stuepigen fik gjort ordentligt rent. Måske endda sende en undskyldning op til gæsten i nummer 302 - for anmeldelsen er sikkert skrevet allerede under besøget.

Alt bliver gennemsigtigt. Og det er ikke bare gavnligt for firmaerne at følge trop - det er helt nødvendigt, især online. For er virksomhederne ikke transparente - sådan som forbrugerne er det - så virker de ikke særligt menneskelige.

Yes we can, gu kan vi så!

Det har været op ad bakke for USAs præsident det sidste halve år. Hans popularitet er styrtdykket i meningsmålingerne, og hans reformer kommer ikke rigtigt ud over rampen. Men blandt europæere i almindelighed og Nobelpriskomiteen i særdeleshed er der stadig ingen tvivl: Barack Obama er tidens hotteste bannerfører for co-creation.

Yes we can-kampagnen ramte perfekt ned i tidsånden. Han mobiliserede tusindvis af mennesker til at føre valgkampagne for sig på nettet. Han indgyder håb. Han forstærker vores fælles følelse af, at vi kan nå at redde verden, hvis vi løfter i flok. Ikke USA alene, men sammen.

Det er let at glemme, at det ikke er Obama, der har opfundet Klimatopmødet i Hopenhagen. Eller co-creation. Men han får lov at være Superhelt midt i behovet for fællesskab, fordi han er så usandsynligt god til at dele med andre.

Dette indlæg blev udgivet den torsdag, 22. oktober 2009 kl. 21:00 og er gemt i Arkiv. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.